Tegn på svindel du bør kende:
Annoncer med meget lave priser (f.eks. 5.000–10.000 kr) – lyder det for godt til at være sandt, så er det det som regel også.
Sælgeren kræver depositum på 3.000–4.000 kr. Det er ikke acceptabelt at forlange så store beløb – det bør ses som et klart advarselsflag.
Nogle sælgere påstår, at det er for at dække eventuel genannoncering og kostnader, – men det er naturligvis ren bortforklaring.Ingen mulighed for fysisk at besøge hvalpen og dens mor.
Billeder og tekst som ser kopieret eller upersonligt ud – ofte er billederne stjålet fra ægte opdrættere eller Google.
Kommunikation kun via beskeder eller sociale medier – ingen telefonopkald, ingen adresse.
Tegn på seriøs og ansvarlig opdrætter:
Har hjemmeside, Facebook-side eller dokumenteret tilstedeværelse online.
En seriøs opdrætter beder ikke om depositum, medmindre der foreligger helt særlige forhold. Selv da vil beløbet typisk være symbolsk – ofte i størrelsesordenen 500–1.000 kr – og først efter, at der er etableret kontakt, fremvist dokumentation og lavet en klar aftale. Alt andet bør betragtes som et advarselsflag.
Har erfaring med racen og kan vise billeder og info om tidligere kuld.
Tilbyder at du kan møde hvalpen, moderen og evt. andre hunde i hjemmet.
Giver dig salgskontrakt, vaccinationskort, chipnummer og stamtavle hvis relevant.
Viser interesse for dig som køber og ønsker, at hunden får det godt.


